Handicapscooter
Her finder du information omkring bevilling, og du kan se hele vores udvalg af handicapscootere.
Om bevilling af el-scootere/handicapscootere
Det er din bopælskommune, der behandler ansøgninger om bevilling af el- og handicapscootere.
Reglerne for bevilling er ret komplicerede, men udgangspunktet er, at el-scootere anses som et forbrugsgode, hvilket betyder, at kommunen i modsætning til tidligere som udgangspunkt alene skal betale max. 50 procent af ansøgerens udgifter til anskaffelsen og ikke betale for reparationer m.v. Kommunerne har forskellig praksis med hensyn til loft over bevillingerne, men det bevilgede beløb udgør oftest fra 8.000 til 10.000 kr. Det er desuden en forudsætning, at el-scooteren/knallerten er 3-hjulet.
Du kan kontakte din kommune for at få yderligere oplysninger omkring bevillingen.
Stort udvalg i handicapscootere
Når du har får en bevilling, hjælper Fønix Komfort meget gerne med at finde den helt rigtige el-scooter og det tilbehør, du har brug for, for at komme omkring og få hverdagen til at fungere. Vi har stor erfaring med at hjælpe handicappede og ældre med at finde den helt rette scooter, så de kan komme frit rundt til venner og familie, eller en tur i skoven, byen og så videre.
Fønix Komfort er kendt for at levere produkter af højeste kvalitet, og vi har scootere i flere forskellige prisklasser. Med et af vores køretøjer, kan du forvente en yderst komfortabel tur, uanset hvor du skal hen. Vi har ydermere tilbehør, der gør, at du kan bruge din handicapscooter uanset vind og vejrforhold.
Du er også meget velkommen til at kontakte os, inden du får din bevilling, da du evt. kan leje en scooter hos os, indtil bevillingen evt. falder på plads.
Du kan nemt kontakte din lokale forhandler nederst på siden. Vores forhandlere står altid klar til at hjælpe dig med at finde den helt rette handicapscooter. Du kan også booke en fremvisning eller en prøvetur. Vi dækker hele Jylland.